Du skal logge ind for at skrive en note

Da den nyvalgte amerikanske præsident Barack Obama i foråret 2009 var i Prag på sin første store europæiske rundrejse var mange politikere, særligt de danske, spændt på om præsidenten havde nogle klare signaler i forhold til en ambitiøs amerikansk politik i forhold til at reducere CO2 udledningen.

Med efterårets finanskrise in mente havde de fleste vestlige regeringsledere nemlig ladet klimaspørgsmålet glide lidt i baggrunden til fordel for en række økonomiske hjælpepakker til de trængte nationale økonomier. Faren, mente mange, var at de økonomiske hjælpepakker som skulle kickstarte de nationale økonomier udelukkende fokuserede på økonomisk vækst og dermed nedtonede en bæredygtig udvikling og kravet om en CO2-reducerende produktion.

Da Barack Obama alligevel valgte at fokusere på USA’s forpligtelser i forhold til klimaet frem mod klimatopmødet i København i december 2009 blev mange politikere og iagttagere beroliget.

Casen viser hvilket fokus klimaspørgsmålet har i samfundsfag. I mange naturvidenskabelige fag har man kigget på miljø- og klimaspørgsmål i mange år. Det er dog nyt at klimaet har fået så stor betydning indenfor det samfundsvidenskabelige område. Traditionelt har miljø- og klimaspørgsmål været et blandt mange politiske emner, mens det i dag måske er det vigtigste politiske spørgsmål i verden.

Det skyldes at klimapolitik har indflydelse på stort set alle facetterne af samfundsfag fra international politik, til national politik, til regional politik over økonomisk teori og til sociologiske studier.

Du skal logge ind for at skrive en note

I forhold til international politik kan vi se at Obamas støtte til bindende aftaler på klimaområdet kan skyldes globale politiske overvejelser. Dels at USA for at fastholde sin globale position som verdens eneste supermagt må være konkurrencedygtig på nye energiformer. Dels har det handelspolitiske perspektiver når et land som USA vælger en klimapolitisk offensiv strategi.

Eksempelvis kan de bruge de vidtgående målsætninger til at indføre kvoter på varer fra Kina, der i de senere år har haft en massiv økonomisk vækst og dermed har haft mulighed for at overhale USA som verdens mest indflydelsesrige økonomi. Kina har nemlig ikke i så høj grad haft fokus på en bæredygtig udvikling.

USA kan samtidig også drage regionale fordele ved at støtte EU i en offensiv klimastrategi, da landet dermed markerer en udenrigspolitisk linie baseret på blød magt i modsætning til George W. Bushs mere hård magtorienterede udenrigspolitik med fokus på krigene i Afghanistan og Irak.

Det vil altså sige, at hvor den første position er baseret på en realistisk udenrigspolitisk vision er den sidste baseret på en idealistisk udenrigspolitisk position, hvor fokus er at styrke internationale institutioner og aftaler, så verden lineært set går fremad i udviklingen mod en mere idealistisk klimapolitik.

© Kilde: Global warming challenge, awesternheart.blogspot.com/2008_01_01_archive.html
© Kilde: Global warming challenge, awesternheart.blogspot.com/2008_01_01_archive.html
Figur 1. Stigning i gennemsnitstemperaturen på kloden over tid.
Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 9788761626943. Copyright forfatterne og Systime A/S 2017